Black Circle

Scenerummet Black Circle udspringer af coronakrisen. I Black Circle kan du se live-koncerter og se scenekunst uden at skulle tænke på smitterisiko.  Du køber adgang til din egen kabine online. Du kan købe en kabine til 2 eller 5 personer. Fra din private kabine kan du se scenen og de øvrige publikummer igennem plexiglas vægge. Din kabine er rengjort med sprit og du har din egen private indgang. Alt i Black Circle varer max 40 min.

Social afstand er det arkitektoniske udgangspunkt for Black Circle, scenerummet er designet af arkitekt MAA Humberto Baeza & Co.

Black Circle ejes af Netværkskonsortiet Black Circle, som består af initiativtager Eluda Dance Co., Nordisk Teater Laboratorium, Black Box Dance Company,  Operaen i Midten, Dansk Talentakademi, Teater Fluks og Hakkehuset.

Black Circle er et “living lab”, hvor du inviteres med ind i et muligt bud på fremtidens teater. Vi tør eksperimentere med scenerummet og det kunstneriske udtryks som scenen er ramme for. I Black Circle får publikum en unik oplevelse, og det er vores standpunkt at udsatte brugergrupper altid skal kunne komme til live scenekunst oplevelser. Sammen med centrale kulturinstitutioner udforskes og udvikles Black Circle, dette sker i første omgang i Holstebro. Nordisk teater Laboratorium er co-host og co-producer i projektets første projektperiode.

Scenen er desuden støttet af Slagteriet Holstebro, Ensemble MidtVest, scenekunstneren Jon Stage og poeten Daniel Boysen

Black Circle er støttet af Statens Kunstfond, Region Midtjylland, Dreyersfond og Nationalbankens jubilæumsfond.

Kalender

Kommende aktiviteter – offentliggøres i marts

Månedrøm

Månedrøm består af musiker Martin Lau og forfatter Daniel Boysen. Stemningen i deres musik er en kombination af drømme, fantastik og virkelighed. De arbejder i spændingsfeltet mellem oplæsning og musik.

Nordisk Teaterlaboratorium

Fysisk teater.

Black Box Dance Theatre

Danseteater.

Operakarrusellen

Musikdramatik.

Dansk Talentakademi

Danseforestilling.

Hakkehuset

Teater.

White Bear - Teater Fluks

En voksen mand klædt ud som isbjørn i et cirkelrundt og coronasikret scenerum. Isbjørnen som symbol på de større cirkler – klima, økosystemer, kriser.

Eluda Dance Co.

Contemporary Danseteater.

Hvor

Du kan finde os ved Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret, i Holstebro
Black Circle er muliggjort med støtte fra
Black Circle
 blackcirclestage@gmail.com
+49 178 8944542

Månedrøm

Forfatter Daniel Boysen og musiker Martin Lau.

forår 2021

 

Månedrøm består af musiker Martin Lau og forfatter Daniel Boysen.

Stemningen i deres musik er en kombination af drømme, fantastik og virkelighed. De arbejder i spændingsfeltet mellem oplæsning og musik. 


Daniel Boysen har skrevet en række anmelderroste romaner og digtsamlinger. Et gennemgående træk i hans skrift er et impressionistisk blik med elementer af fantastik. Hans seneste digtsamlinger, En vase i brystet og Står på tæer under vand blev i 2018 og 2020 kåret til én af årets bedste af Litteratursiden.

Foto: Mariana Gil


Dans

danselinje 1. årgang

forår 2021

CIRKEL fortæller om den kamp et menneske oplever, når ønsket om at bryde en ond cirkel i livet opstår. CIRKEL er baseret på personlige interviews fra dansernes tætte relationer, som bliver levendegjort med dansen i centrum.
Danserne er alle elever ved Dansk Talentakademis danselinje og går på 1. årgang.

Dansere: Filippa Stage Nielsen, Asta Skovgaard Johansen, Joshua Wright, Benedicte Harpøth, Nikoline Rønhoff, Dinah Yasmin Housted

Koreografi og koncept: Lene Bonde, Amalie Stitz og dansere.


Koncerter

klassiske musik

forår 2021

Ensemble MidtVest blev etableret i 2002 og består af 10 klassiske musikere, der tilsammen udgør en besætning bestående af en strygekvartet, en blæserkvintet og en pianist.
Ensemble MidtVest forstår den klassiske musik som en levende tradition, der er forankret i fortiden, men som samtidig er lige så relevant i dag, som den har været i århundreder. Det er derfor ensemblets målsætning at gøre de sidste 500 års musik tilgængelig for det 21. århundredes publikum. For at opfylde dette præsenterer ensemblet ikke blot et repertoire med klassisk kammermusik, men arbejder også med fri improvisation såvel som barok og tidlige klassiske værker.

White Bear

Produceret af Teater Fluks

forår 2021

Med Black Circle White Bear dykker vi ned i forbindelsen mellem Rasmus’ erindringer om at være klædt ud som Isbjørn til fastelavn i 2. klasse (og ingen kunne se det!), over de grønlandske myter om isbjørnens oprindelse og forbindelser til mennesket, og til hvordan det store dyr er stillet i dag. Og til sidst giver vi Rasmus en ny mulighed for at udleve drømmen om at være isbjørn. Black Circle White Bear er en vigtig og højaktuel fortælling om de store cirkler, sammenhænge, og hvordan den enkeltes narrativ er uomgængeligt vævet ind i de andre. Fra 14 år. Black Circle White Bear er et work-in-progress. En forestilling, der er i fortsat udvikling – og som du kan være med til at påvirke – bare ved at dukke op. Vi glæder os til at se dig og dine nærmeste.