Black Circle

Black Circle Stage er en unik cirkulær scene, der blev opført i 2021. Black Circle blev initieret af Eluda Dance Co., ledet af Emilie Lund, i samarbejde med et netværk bestående af Nordisk Teaterlaboratorium, Odin Teateret, Holstebro Dancekompagni, Operaen i Midten, Dansk Talentakademi, Teater Fluks og Hakkehuset. Venuet støttes også af Slagteriet Holstebro, Ensemble MidtVest og scenekunstnere fra det frie felt. Black Circle er designet af arkitekt MAA Humberto Baeza & Co. i samarbejde med Eluda Dance Co.

 

Black Circle er et “Living Lab”, hvor kunstnere og publikum inviteres med ind i et muligt bud på fremtidens teaterrum. Vi eksperimenterer med scenerummet og det kunstneriske udtryk, som scenen er ramme for. I 2021 blev Black Circle testet af samtlige aktører i netværket. Det betød, at scenen både blev testet inden for genrene klassisk musik, teater, dans, opera mm.. Hver genre tilgik rummet med forskellige udfordringer og muligheder. Hvis du ønsker at læse mere om scenen og de høstede erfaringer, kan du læse artiklen “Black Circle – Coronascenes spejle” under “Reseach/Circulare”.

 

Black Circle blev i 2020-2021 støttet af Statens Kunstfond, Region Midtjylland, Dreyersfond og Nationalbankens jubilæumsfond.

Black Circle danner fortsat ramme om lokale såvel som internationale scenekunstnere.