Eluda Dance Co. blev grundlagt i 2016 af kunstneriske leder Emilie Lund. Kompagniet flyttede fra Guadalajara, Mexico til Aarhus/Holstebro, Danmark i 2020. Kompagniet’s kunstneriske praksis tager udgangspunkt i fysisk teater og contemporary dans og samarbejder med internationale kunstnere. Eluda interesserer sig især for forholdet mellem rum og krop, både på scenen og i det arkitektoniske rum.

Kompagniet har skabt forestillinger som Take Wing (2021), LanDance (2019) A Doll’s House – Exit (2019), A-IR (2018) og Black Bridge (2017). Eluda Dance Co. har modtaget flere priser, fonde og legater, herunder Statens Kunstfond, Region Midtjylland, Dreyersfond og Nationalbankens Jubilæumsfond i Danmark samt PECDA (Program to Encourage Artistic Creation and Development), CECA (Stats Council for Culture and the Arts) og Proyecta Traslado i Mexico. Kompagniet har også organiseret turnéer og kunstneriske udvekslinger for andre kompagnier og støtter gerne kollektivforskning og tværkulturelle møder, der kan forstærke og berige kunstnere på et professionelt plan og dansen som genre.

Eluda Dance Co. er delvist projektbaseret og find samarbejdspartnere og dansere under “Samarbejde”.

Kompagniet består af kunstnerisk leder Emilie Lund, som har drevet kompagniet med en vision om at gå praktisk såvel som teoretisk til værks. Lund er interesseret i kunst, arkitektur, teater og især dansen. Hun har en master- og en bachelorgrad i æstetik og kultur fra Aarhus Universitet, Danmark og en bachelorgrad i moderne dans fra Instituto Superior de Artes Escénicas, Mexico. Ud over sit arbejde i Eluda Dance Co. arbejder hun også som freelance kunstner og har på det seneste deltaget i projekter som GEMeinsam af Jessica Nuben (Sydafrika/Tyskland) 2022, Nerven af Yolanda Morales (Mexico/Tyskland) 2022 og After War af Nordisk Teater Laboratorium og ACC (Danmark/Sydkorea) 2022.